En analyse fra Landbrugsstyrelsen viser, at den høje gennemsnitalder blandt landmænd på tværs af de europæiske lande kan være med til at bremse den grønne omstilling. Rapporten konkluderer, at ældre landmænd er mindre tilbøjelige til at anvende ny teknologi, som er nødvendigt for at nå den europæiske klimamålsætning.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af Martin Juhl Petersen
I øjeblikket forhandles der om en ny europæisk landbrugsreform. EU-kommissionen har i deres udspil til en ny landbrugspolitik fremført ni mærkesager, hvor et af dem er en målsætning om at understøtte et generationsskifte i landbruget.
De seneste par år er gennemsnitalderen for landmænd steget blandt medlemsstaterne i EU, og Danmark er et af de lande, hvor alderen trykker mest. Herhjemme ligger gennemsnitsalderen på 57 år, og samtidig udgør landmænd under 40 år i dag kun omkring 6-7 pct. af den samlede andel af bedriftsejere, viser tal fra Danmarks Statistik.
Flere forskere peger på, at det kan have forskellige konsekvenser, at generationsskiftet i dansk landbrug endnu ikke er slået igennem.
En af de mulige konsekvenser er, at den grønne omstilling bremses. Det slår en SWOT-analyse udarbejdet for Landbrugsstyrelsen i 2019 fast.
Heri beskrives det, hvordan en af svaghederne ved det danske landbrug netop er den høje gennemsnitsalder, og at svagheden skyldes ”en forventning om, at de unge er mere tilbøjelige til at indføre nye teknologier, nye arbejdsgange mv. og at der modsætningsvis er en tendens til lidt ’konservativ’ tænkning hos den gennemsnitlige ældre bedriftsejer.”
At der kan være en tendens til, at ældre landmænd ikke i lige så høj grad anvender ny teknologi, erklærer professor i klima og landbrug ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen sig enig i:
”Det er da en problemstilling, at ældre landmænd har en tendens til ikke at anvende ny teknologi. Og der er sikkert mange årsager – dels er det længe siden de er blevet uddannet, dels er de et sted i deres liv, hvor det at prioritere udvikling måske ikke ligger først for.”
Mere nuanceret end som så
Den nye teknologi dækker især over præcisionslandbrug. Det betyder blandt andet, at man med hjælp fra satellitter og GPS-sensorer meget nøjagtigt kan afgøre hvor på marken, det er nødvendigt at gøde og sprøjte, og hvor det ikke er. På den måde vil man bedre kunne justere forbruget af for eksempel pesticider.
Jens Elbæk, der er afdelingschef ved Plante- & MiljøInnovation hos Landbrug & Fødevarers forskningsenhed, SEGES, mener, at ny teknologi er afgørende i gennemførelsen af den grønne omstilling, og han kan samtidig godt se en mulig kobling imellem ældre landmænd og mindre anvendelse af ny teknologi. Dog savner han en mere nuanceret konklusion end den SWOT-analysen fra Landbrugsstyrelsen kommer med:
”Danske landbrug i dag er så moderniserede, så teknologi er en nødvendighed disse steder. Jeg tror mere, at den kobling, der kommer frem i rapporten, bedre passer på, hvad man kan kalde hobbylandbrug. Så ja, der er noget om det, men det skal nok ikke overgøres.”
Jens Elbæk peger på strukturudviklingen i det danske landbrug, som har været markant de senere år. Begrebet dækker over, at bedrifterne i dag bliver færre, men til gengæld bliver de større.
Netop det faktum, gør det også endnu sværere for unge landmænd at erhverve deres første bedrift.
Ændring af støtteordningen
Ungdomsorganisationen LandboUngdom, der blandt andet arbejder for bedre vilkår for unge landmænd, mener, at det i dag er blevet for svært for unge at etablere sig som bedriftsejere.
”Det er meget kapitaltungt at starte op som landmand i dag, og det gør helt sikkert at flere unge holder sig fra det,” siger 22-årige Niels Skovgaard, som er formand for foreningen.
I dag får unge landmænd under 40 år en femårig ydelse udover den almindelige landbrugsstøtte i forbindelse med førstegangsetablering af en bedrift.
EU-politisk chef ved Landbrug & Fødevarer, Niels Lindberg Madsen, forklarer, at EU-kommissionen som led i understøttelsen af generationsskiftet i landbruget lægger op til, at den femårige ydelse i stedet kan udbetales som et stort engangsbeløb.
Hos Landboungdom går man aktivt ind for, at støtteordningen til unge landmænd skal laves om, men det kommer an på, hvilke krav og regler der skal være, før man kan søge pengene.
”Vi er som udgangspunkt positivt stemte overfor forslaget. Men i en ny ordning bliver kravene også strengere – for eksempel at man skal eje en vis procentdel af det landbrug, som man søger til. Og det kan gøre det svært for unge landmænd.”