Det kan forbedre biodiversiteten, hvis mere landbrug omlægges til natur. Men i dag trækker EU landmændene i støtte, når de lader krat og buske vokse.
Danmark ligger i bunden blandt EU-landene, når det kommer til biodiversitet. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er over 70 % af de danske levesteder ”dårligt bevarede”. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af Jeppe Schropp
Når danske landmænd lader krat og buske gro ind på deres landbrugsarealer, bliver de trukket i deres EU-støtte.
Det er, selvom mere urørt natur i landbruget kan være med til at forbedre biodiversiteten.
I øjeblikket forhandler EU om en ny landbrugsreform, og et af punkterne er netop, hvorvidt landmænd skal beholde deres støtte for de arealer, hvor naturen slippes fri.
Ifølge Peter Aalykke Jensen, som rådgiver landmændene i Sønderjysk Landboforening i miljøhensyn, er landmændene trætte af reglerne. For mange vil faktisk gerne gøre noget for at forbedre biodiversiteten.
“Det ville være optimalt, hvis det lykkes at ændre reglerne. For så ville folk ikke være bekymret for, om de nu bliver trukket i deres støtte,” siger han.
Alle landmænd får en arealstøtte af EU, og det stiller blandt andet krav til, at hele jorden dyrkes. Hvis der er en sø, eller hvis der gror buske på det areal, der gives støtte til, så trækker EU en del af støtten.
Kan forbedre biodiversiteten
EU’s målsætning er, at 30 % af både hav- og landarealet i EU-landene skal være ”beskyttede” områder i 2030. Og landbruget spiller en central rolle, især i Danmark, som er det tættest opdyrkede land i EU.
Biodiversiteten har i mange år været under pres, og det skyldes blandt andet, at store dele af jorden opdyrkes intensivt.
Tommy Dalgaard er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og en del af et stort projekt om landbrugsproduktion og biodiversitet. Han mener, at en ændring af reglerne kan sætte skub i en forbedring af biodiversiteten.
”Det mest oplagte er at lade hjørner og andre ukurante landbrugsarealer være, så man ikke sprøjter, gøder og dyrker dem,” siger han.
Mange af randområderne på markerne giver nemlig ikke så stort et udbytte, så det er oplagt at lade flere skråninger og områder langs søer være, og så at lade buske og krat gro, forklarer Tommy Dalgaard.
“Landmændene har arealer, som de gerne ville udtage til natur, og det er faktisk en væsentlig del af det samlede areal. Undersøgelser tyder på, at det er ca. 2-4 %, og det er egentlig rigtig meget. Så det kan godt komme til at betyde noget,” siger han.
Det kræver mere
Han understreger, at også tiltag på selve landbrugsarealet kan fremme biodiversiteten. Det kunne være at anlægge blomsterstriber og insektvolde på markerne, så biodiversiteten også tænkes ind i produktionen.
Landbrug & Fødevarer bakker op om regelændringen, men de er enige i, at andre tiltag skal udbredes i større skala.
“Langt henad vejen er det et mindset, som skal ændres. Det handler også om at fortælle landmændene, hvad de positive effekter er ved de forskellige tiltag,” siger Karen Post Bache, naturchef i Landbrug & Fødevarer.
Med den nye landbrugsreform lægger EU også op til, at landmændene skal gøre mere for miljø, klima og biodiversitet, hvis de overhovedet skal få den arealstøtte, som de er vant til. Miljøkonsulent Peter Aalykke Jensen mener ikke, det nødvendigvis er vejen frem.
“Hvis det er lysten og interessen, der driver værket, så bliver resultatet også bedre. Hvis det er noget, du bliver tvunget til, så bliver resultatet også derefter,” siger han.
Men hvorvidt de fremover bliver trukket i deres støtte, når de lader krat og buske gro, er ikke sikkert. Europa-Kommissionen er nemlig skeptisk. De mener, at det kan opfordre landmændene til at lade deres jord ligge hen, fordi de ved, at de får støtte uanset.